Massive trægulve

 

 

TC-Gulve leverer og monterer alle former for massive trægulve, et massivt gulv er til kunden der ønsker en unik og anderledes gulvløsning.

 

Der findes forskellige mønstre som kan ses nedenfor.

 

Engelsk:

Det engelske mønster giver ethvert rum et klassisk præg. Ønsker man et lyst gulv, bruges for det meste ege stave og wengé klodser, men den mørke kombination af f.eks. jatoba stave og wengé klodser er også utrolig flot.

 


Faldende forløb:

Dette mønster er blot en variation af forløb. Bruges med flot resultat, til for eksempel en gang, eller blot som en gangsti igennem et andet mønster. Mønsteret egner sig selvfølgelig også til at dække hele gulvet.

 

 

Hollandsk:

Dette mønster egner sig godt til rolige rum, hvor der skal skabes en spændende kontrast mellem møbler og gulv. Alle træsorter vil passe smukt til hollandsk mønster, som helt sikkert er et af de mere unikke af slagsen. Flotte kontorlokaler vil også danne en smuk ramme om dette gulv.

 

 

Konge mønster:

Konge mønster tilføjer et næsten royalt præg på et rum. Effekten med de forskellige former, kvadrater og lange linjer på kryds og tværs, der kombineres i mønstret giver en flot virkning i rummet.

 

 

Kvadrat:

Dette mønster giver et spændende udseende til et hvert rum. Mønsteret kan kombineres med rammer, og kvadraterne kan gøres både mindre og større, alt afhængig af rummets størrelse. Alle træsorter kan naturligvis bruges til dette mønster.

 

 

Sildeben:

Et sildebensparket gulv i eg har i mange år været et af vores klassiske produkter. Inden for de senere år er der dog flere træsorter, der er blevet populære i kombination med sildebensmønsteret. Blandt andet Bilinga, Jatoba, Merbau og Doussie. Sildebensmønsteret kan naturligvis kombineres med alle  træsorter.

 

 

Generelt.

Inden montering skal bygningen være lukket og være opvarmet til den ønskede temperatur (19-22 grader). Den relative luftfugtighed (RF) skal ligge mellem 30-60 % alt efter årstid. Støbning af beton og malerarbejde bør derfor være afsluttet i god tid inden man påregner at montere sit massive gulv ellers kan kravene til temperatur og RF ikke opfyldes. Såfremt RF er for høj, vil træet opfugtes og dette kan blandt andet medføre, at brædderne i værste fald ikke kan samles idet fer og not bliver for tykke og ikke passer sammen.

Monteres gulvet over kældre eller krybekældre, er det vigtigt, at disse er tørre og effektivt ventileret. Husk dampspærren skal monteres på den varme side. Gulvplankerne lægges altid med en afstand til vægge, rør mv. på min. 10-15 mm. Afstandsklodser skal fjernes igen. Flyverstød må højest forekomme i samme fag for hvert tredje bræt. Gulvene skal altid slibes efter lægning og inden overfladebehandling, du skal påregne med en afslibning med korn 60 efterfulgt af  korn 100 / 120. Undergulvet skal være fugtisoleret. Følg SBI-anvisning 178 – Bygningens fugtisolering.




Strøafstand

Gulvmateriale, minimumstykkelse – mm

Strø- eller bjælkeafstand,mm

 

Brædder

Bolig o.l.

Kontor og let erhverv

Samlingslokaler

20 mm høvlede og pløjede brædder

520

 

 

22 mm høvlede og pløjede brædder

600

530

 

25 mm høvlede og pløjede brædder

720

640

590

30 mm høvlede og pløjede brædder

950

850

770

35 mm høvlede og pløjede brædder

1200

1000

800

 

 

 

 

Undergulv *)

 

 

 

15 mm x-finer limet i fer & not

400

350

320

18 mm x-finer limet i fer & not

600

520

480

22 mm gulvspån limet i fer & not

600

520

480

*) vejledende værdier
 


Montering på eksisterende gulve eller spån/krydsfinerplader.

Såfremt det nye gulv skal monteres på eksisterende trægulv / plade skal dette være helt plant og stabilt. Gulvet må maximalt krumme +/- 2 mm over 200 cm målt med retholt. Er det et pladegulv skal, tykkelsen minimum være 15 mm. ved x-finer og 22 mm ved gulvspånplade. Gulvbrædder må aldrig limes på langsiden, kun over enden!

Vi anbefaler, at gulvbrædder over 210 mm i bredden, skrues og proppes ovenfra med 2 skruer per planke/strø.Plankerne slibes med korn 60 og 100/120 inden overfladebehandling
Montering på bjælkelag / strøer.

Skal det nye gulv monteres på bjælkelag / strøer, er det vigtigt at, dette opbygges, så det er helt plant og stabilt. Strøerne skal have samme fugtindhold som gulvbrædderne. Der må maximalt være ujævnheder på +/- 2 mm over 200 cm, målt med retholt. Brædderne monteres med skruer fordækt i fer-siden.

Plankerne skrues med 1 skrue i feren pr strø. Skruerne skal have borespids og selvundersænkende hoved for at modstå revnedannelse i plankerne. Størrelse på skruerne bør være 4,5 x 70 mm – 5,0 x 75 mm gulvskruer, alt efter tykkelsen på gulvet.

Gulvet kan også monteres skruet oppefra med 2 skruer pr stø, samt propning . Gulvbrædder må aldrig limes på langsiden, kun over enden! Plankerne slibes med korn 60 og 100/120 inden overfladebehandling


Montering på betondæk.


Monteres det nye gulv på betondæk, er det meget vigtigt, betonen er helt tør således, at fugtprocenten i betonen stemmer overens med gulvets ligevægtsfugtighed. Betonfugten må ikke overstige 85 % RF. Nystøbt beton kan, alt efter tykkelse, være op til 10 måneder om at tørre til acceptabelt niveau. Betondækket skal være helt plant og stabilt.

Der må maximalt være ujævnheder på +/- 2,00 mm over 200 cm, målt med retholt. Såfremt gulvet fuldlimes skal betonen være helt fri for maling/olie/lak o.l. således man opnår maksimal vedhæftningsevne. PA Savværk anbefaler, at der anvendes lim, som ikke indeholder vand. Gulvet kan også monteres med skruer fordækt i fer-siden med selvskærende skruer. Husk forboring. Gulvbrædder må aldrig limes på langsiden, kun over enden! Plankerne slibes med korn60 og 100/120  inden overfladebehandling.  


Fuldlimning, generelt.
 
Ved fuldlimning skal underlaget være plant. Der må max. være ujævnheder på +/- 2 mm over 200 cm, målt med retholt. Trægulve må ikke limes fast før restporefugten i underlaget er tilstrækkelig lav.

 
Limning skal ikke kombineres med anden fastgørelse. Gulvbrædder må aldrig limes på langsiden, kun over enden!
 

Gulvvarme.

Anlægget/slangerne skal være monteret således, at temperaturfordeling under gulvet er jævn. Gulvets overfladetemperatur må ikke overstige 27 grader da højere temperatur kan være ødelæggende for gulvet.

Anlægget bør have en termostatsikring som sikre at fremløbstemperaturen ikke overstiger 50 grader.