Spartling af beton & trægulv

 

Spartling

TC-Gulve A/S opretter og spartler rigtig mange gulve. Vi har gennem 44år opbygget en stor viden om, hvilke produkter der er gode, til hvilke miljøer osv. Nogle spartelmasser kan med fordel anvendes til rum med tungt erhverv, mens andre er godt til undergulve, som bevæger sig f.eks. trapperepos, gamle trægulve og lignende.

Spartling af gulve er meget vigtigt i forhold til stort set alle gulve, idet det er undergulvets stand, der afgør hvor godt det nye gulv bliver. Lægger man en boligvinyl i sit køkken på et bulet undergulv, selvom det kun er mindre ujævnheder, vil disse kunne ses i det nye gulv. Et trægulv vil komme til at gynge og knirke og et epoxygulv vil blive grimt og ujævnt i overfladen.

For at gulvet bliver pænt og plant er undergulvene afgørende. Et fuldspartlet gulv giver en pæn og plan overflade, det er nemt at arbejde videre på.

Der findes rigtig mange forskellige slags spartelmasse, vi kommer gerne ud til jer og kigger på jeres gulve, og hjælper med at vælge det rigtige produkt til netop Jeres gulv.