Om os

Om TC Gulve

Der er mange fordele ved at handle hos TC Gulve. Vi har et stort udvalg, fornuftige priser og en god service. Vi har kompetente medarbejdere, der er klar til at rådgive dig på bedste vis.

Du kan se fordelene her:

  • Stort udvalg af gulvbelægning og gardiner
  • Fornuftige priser og høj kvalitet
  • God service og kompetent rådgivning
  • Moderne belægningstyper med god slidstyrke

Der er altså en lang række fordele, som du får glæde af, når du handler hos TC Gulve. Det gælder uanset om du søger flotte gardiner eller gulvbelægning. Vi kan hjælpe dig med begge dele. Stort udvalg, fornuftige priser og høj kvalitet som appellerer til enhver.

Kom forbi vores showroom og lad os hjælpe dig. Du kan altid få et uforpligtende tilbud.

HISTORIE

Tæppe Carlsen startede i Kongensgade nr. 74-76 i 1971.

Tæppe Carlsen solgte bygningen og flyttede til Slotsgade. Året efter vendte vi tilbage i ny bygningen på hjørnet Kongensgade – Vestre Stationsvej.

Tæppe Carlsen valgte at flytte firmaet til Rismarksvej i 1991. Ved flytningen til Rismarksvej, blev der etableret en erhvervsafdeling, som i dag løser opgaver i hele Danmark. 

Den 15.04.2016 føjede vi endnu et kapitel til vores historie, der flyttede vi nemlig ind vores nye lokaler på Hans Egedes Vej 9-11A, 5210 Odense NV.

TC Gulve har i dag 2 fastansatte gulvmontører, samt en håndfuld freelance montører der klarer alle former for monteringsopgaver.

Et nyt kapitel for TC Gulve

I foråret 2024 valgte den tidligere ejer, Brian Juulsmose, efter grundige overvejelser at træde tilbage fra firmaet. I den forbindelse overtog Daniel Oemig, som gennem flere år har været Brians højre hånd, styringen af TC Gulve og fortsatte dermed den stolte tradition inden for tæpper, gulve, gardiner og solafskærmning.

Med Daniel ved roret gennemgik virksomheden en spændende modernisering, hvor der blev rettet op på en række ting og tilført ny energi. En vigtig del af denne udvikling var at finde nye lokaler, der kunne danne rammen om fremtidens TC Gulve. Efter mere end 30 år i Tarup var beslutningen om at flytte ikke let, men ønsket om en mere central placering i Odense blev afgørende.

Den 13. januar 2025 kunne vi endelig slå dørene op til vores splinternye og moderne showroom på Rødegårdsvej 201 i Odense M – nabo til Boxit og Anjas Pølsevogn. 
Her ser vi frem til at byde både nye og eksisterende kunder, samarbejdspartnere og venner af huset velkommen. Vi inviterer jer indenfor til en kop kaffe eller en sodavand og tilbyder samtidig professionel rådgivning, så vi sammen kan finde den bedste gulv- eller gardinløsning til netop jeres behov.

 

Vi glæder os til at tage imod jer i vores nye rammer!

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere